| |
Så lykkedes det ..... Klubbens 1. hold kan igen kalde sig divisionsspillere. Det
blev klart efter søndagens afsluttende fællesrunde i Herning, hvor vi skulle
møde Herning 2, mens vores konkurrenter fra Skive mødte Ringkøbing. Vi havde
før kampen 1½ points mere end Skive, men var dårligere på matchpoints, så der
var et enkelt point at give af. Den medbragte optimisme led et lille knæk, da
vi så Ringkøbings holdopstilling, der var noget præget af afbud, så de 3
nederste brætter i kampen Skive – Ringkøbing var partier helt uden
sportslig berettigelse. Der gik da også kun ca. 1½ time, før Skive her havde 3
klare gevinsstillinger. Heldigvis kunne vi dog klare os selv: Ove overrumplede sin
modstander i åbningen. Stillet overfor officerstab valgte Steen Funch Petersen
at ofre damen, men en lang forceret trækserie sluttede af med en lille krølle,
hvor Ove kunne fange en løber, så Herningmanden fik kun et tårn for sin dame,
og det var selvfølgelig skæbnesvangert. Og så må vi i øvrigt kippe med flaget
for Ove: Han har været tæt på før, men denne gang lykkedes det at score fuldt
hus med 7 gevinster i de 7 partier. Vi håber, stimen fortsætter i næste sæson
– der bliver brug for det. Formand Jens var også i hopla mod en ofrende modstander.
Noget uortodokst åbningsspil tvang Kaj Jensen til at ofre to tynde for en tyk +
bonde på f7. Jens fik dog stabiliseret stillingen og vandt 2 gange en kvalitet
ved hjælp af springergafler, og så var den materielle forskel afgørende. Vores
Kai spillede en stilfærdig remis mod Henning Lund Jensen efter en masse
forfladigende afbytninger i en ret lukket stilling. Så var vi på 2½ af 3, ikke
så dårligt, men på de resterende brætter så alt ikke lige godt ud. Vi havde
imidlertid godt vind i sejlene, og alle mand kæmpede for fuld damp: Tummas kom som så ofte før skidt fra åbningen, og et
dronningslutspil med bonde i undervægt var det bedrøvelige udkomme, men Herningmanden
spillede det skidt, mistede sin merbonde, fik et remistilbud afslået og mistede
så en bonde mere, og minsandten om ikke Tummas nappede hele pointet til sidst.
Egon der var med som reserve for den i Gypten ferierende Senad fik en god
stilling efter åbningen med et stærkt bondecentrum. Hans unge modstander var
imidlertid påpasselig og tog initiativet ved omhyggeligt spil, og Egon mistede
en bonde, men lige omkring tidkontrollen skete der også her ting og sager, og
Egon kunne notere sig for et helt point. Måske et par ikke uheldige points, men også endnu to beviser
på, at det ofte kan betale sig at hage sig fast i bordkanten, selv om man står
næstbedst. Det eneste bræt, hvor vi fik under fortjeneste var vel på
bræt 4, hvor Per efter en noget skummel åbning havde udspillet sin modstander i
slutspillet, men desværre kom i tidnød og her lavede en forkert bondeafbytning,
så en sikker gevinst pludselig fusede ud i et bondeslutspil, der var remis.
Remis blev det også på bræt 2, hvor Tihomir optimistisk ofrede officer for to
bønder og kongeangreb. Der var dog ikke brikker nok med i angrebet til at gøre
det rigtig farligt, men Tihomirs frie h-bonde var også en farlig faktor –
modstanderen tog i hvert fald straks imod remisen, da Tihomir tilbød. Så havde vi 5½ points, og oprykningen var en realitet, da
Skive var snublet på 2 brætter og ”kun” vandt med 6-2. Tilbage sad
jeg selv og Hernings formand Jens Lund Jensen. Afslutningen på dette parti
ligger mange kilometer fra noget, der har med divisionsskak at gøre: Jeg fik en
god stilling efter åbningen, da vi røg ud i en engelsk variant, som Jens Lund
tydeligvis ikke befandt sig så godt i. Han ofrede derfor officer for 2 bønder,
men kom dog aldrig rigtig til fadet, men i stedet i kraftig tidnød. Umiddelbart
efter tidkontrollen så jeg mit snit til at snuppe den ene af bønderne tilbage
– alle tilstedeværende i lokalet forstod vist ikke, hvorfor jeg ikke i stedet
tog det hvide tårn på b7, der stod rent i slag lige ved siden af mit eget tårn
på c7. Faktisk rykkede det i Jens Lunds arm, idet jeg trak, da han havde
belavet sig på at opgive, men han fik hurtigt hånden til sig igen! Med kun en
bonde for officeren var stillingen dog stadig vundet for mig, og da jeg ca. 5
træk senere kunne vinde min navnebroders sidste tårn med en løberskak var jeg
minsandten vågen, og en samlet sejr på 6½ - 1½ i hus. Vi havde ikke champagne med til Herning, men som et lille
cadeau til skibonitterne, der ikke helt uberettiget mente, at vi har haft en
pæn portion held/medvind i denne sæson markerede vi oprykningen ved at indtage
en enkelt øl på en af Skives hyggelige beværtninger på hjemvejen. Jens Madsen | |