Søndag den 29.1.2012 husker de fleste vel som dagen, hvor de danske håndbolddrenge sikrede sig EM-titlen. I Plantagehuset fandt en anden – næsten – lige så vigtig begivenhed dog sted, da 1. holdet i 2. division tog imod Nordre Skakklubs 2. hold. Århusianerne mødte op med kun 7 mand, da klubbens 1. hold i 1. divsion var sygdomsramt og derfor havde ”lånt” forstærkning fra 2. holdet.

 Formand Jens overtog således kamplederfunktionen, og Egon fik sig en fridag. De 7 afviklede partier var alle meget jævnbyrdige, og kun 3 af dem fandt en afgørelse. På 7. brættet havde vi Rune med som reserve for Kai. Rune var dømt efter ratingtal tårnhøj favorit, og han pressede da også hårdt på mod sin modstander, der trods de hvide brikker ikke gjorde voldsomme forsøg på at få noget ud af åbningen. Presset blev større og større, og kort før tidkontrollen kunne Rune sikre sig afgørende materiel fordel, hvad der fik Uffe Thomassen til at strække våben.

 Brætterne 2-5 endte alle remis – Tihomir på bræt 3 valgte meget usædvanligt for ham at besvare Mikkel Nørgaards 1.e4 med 1...e5. Efter en rolig åbning tog Tihomir initiativet via spil på svækkede sorte felter på Nørgaards kongefløj, men det helt afgørende gennembrud kom dog aldrig, og vi måtte nøjes med en halv. Også sidekammeraten Senad på bræt 2 forsøgte at lægge pres på Lars Noes stilling, men det fladede også ud og endte remis, selv om Senad efter eget udsagn havde rigtig gode muliheder i sluststillingen, som han desværre ikke så.

 Også Tummas på bræt 5 stod vel i overkanten det meste af tiden, og på trods af, at stillingen var temmelig forenklet så hans løberpar lovende ud, men i slutspillet kunne det vist ikke rigtig gøres gældende, så også en halv her. Jeg selv mødte som i sidste sæson med hvid Mads Borup, og også denne gang blev resultatet remis. Jeg mente ellers, jeg fik en lille fordel efter åbningen og var derfor noget overrasket over at kunne slå op i en teoribog hjemme efter partiet og se, at det spillede faktisk skulle føre til lille sort fordel! Jeg fik hængebønder i centrum, som jeg troede var stærke, men Borup fandt en stærk springermanøvre, der nærmest tippede fordelen over til ham. Han vandt den ene af bønderne, som jeg heldigvis kunne få tilbage igen umiddelbart efter takket være en taktisk vending. Herefter opstod et tårnslutspil med 4 bønder på hver side – ingen grund til yderligere kamphandlinger.

 Som i forrige runde måtte Per også denne gang sige farvel til en bonde efter åbningen. Han opgav dog ikke ævred af den grund, men kæmpede indædt videre. Senere fik han bonden igen og fik afviklet til et materielt lige slutspil, hvor han på grund af en fjern fribonde kunne drage nytte af sin langbenede løber mod Kim Hardleis springer og føre partiet til gevinst. Godt fightet af Per.

Sidste mand var Ove, der en sjælden gang overraskede negativt ved på trods af en ratingforskel på præcis 400 point at måtte strække våben mod Nordres Peer Ole Pedersen. Damerne røg hurtigt af brættet, og der fremkom et slutspil med terrænovervægt til Pedersen, der dog havde en halvdårlig løber at slås med. Denne blev imidlertid gunstigt byttet af, og et springerslutspil med fjern fribonde til Ove og forbundne fribønder på modsatte fløj til Pedersen opstod. Begge førte bønder til forvandling, men århusianerens bonde spiste en hest på vejen, så efter en enkelt hævnskak opgav Ove, da han manglede en springer og 2 bønder.

 Altså 5-3 til os og en konsolidering af midterplaceringen, SK 1968 II er stadig suverænt i spidsen for rækken, og vi befinder os klumpen af hold placeret 2-5. Nordre, Aars/Nibe og Kjellerup runder feltet af.