2 Holdet Spiller 4-4 med Viborg i holdets første kamp i a rækken .

Tilbage i A-rækken!

Thy skakklubs 2. hold i A-rækken spillede torsdag den 8-11 sin første kamp efter oprykningen. Det foregik på udebane mod Viborg 3. Resultatet blev som føgende

Viborg 3 - Thy 2
Finn Normann Larsen(1899)-Oluf Jessen(1694)             ½-½
Martin Høj Hansen(1790)-Svend Aage Ubbesen(1680)        ½-½
Peder Bækgaard(1705)-Kurt Rasmussen(1551)               1-0
Bjarne Nielsen(1611)-Egon Madsen(1433)                  0-1
Mikael Bach(1597)-Poul H. Ladefoged(1500)               1-0
Arne Juel Larsen(1596)-Freddy Holler(1450)              0-1
Jens M. Villumsen(1590)-Uffe Kallenbach(1459)           0-1
Per Petersen(1470)-Kent Knudsen(1278)                   1-0
Altså uafgjort 4-4. Absolut godkendt når man ser på ratingtallene. Nu lidt om de enkelte partier.

Oluf fik hurtigt byttet nogen brikker og i slutspil med løber og 2 tårne på begge sider mente Oluf han havde den bedste løber. Viborg-manden fik dog fremtvunget afbytning af løberne og tårnslutspillet blev ret hurtigt taget remis. Svend Aage var første mand færdig. Også her blev det til pointdeling, efter at Svend Aage havde stået lidt klemt det meste af partiet.

Kurt kom aldrig rigtig ud af starthullerne og under modstanderens pres tabte han en officer. Kurt kæmpede dog videre en rum tid, men der var ikke mere at komme efter. Egon blev udsat for en giftig gambit. Bjarne Nielsen ofrede 1 bonde i åbningen og forsøgte sig senere med et springeroffer på f7. Angrebet slog dog ikke igennem og Egon snubbede hele pointet.

Poul havde længe lovende angreb, men det slog ikke igennem og i det afsluttende tårnslutspil trak Mikael Bach det længste strå. Freddy spillede et spændende parti, hvor han fik modstandrens kongestilling sat kraftigt under pres. Det kostede Viborgs mand et tårn og senere partiet. Uffe føret det meste af partiet med en bonde, men mistede den i en tårnafbytning. I det afsluttende bondeslutspil fik Uffe etableret en fjern fribonde og kunne sikre sig sejren. Kent kom rimeligt ud af åbningen med de sorte. I midtspillet overså han desværre en skak, som kostede en officer og hurtigt derefter valgte Kent at opgive.

Næste runde er torsdag den 22/11 ude mod Morsø. Her er vi ratingfavoritter, men som man kan se af ovenstående er det ikke nogen garanti for sejr.

Tilbage