Et tilfredsstillende resultat 3-1 over Holstebro...

Mandag 11.1 var det så 4' holdets tur, modstaderen var Holstebro 3. Og forventningerne, tja ingen kendte rigtig ret meget til modstanderen, så vi måtte jo bare tage den derfra.

Det startede egentlig lidt panikagtig da Ole H meldte afbud kl. 1800, han kunne pga vejret ikke nå hjem.
En hurtig opringning til Finn, vores nye medlem, løste dog problemet temmelig omgående, og så fik Finn jo sin debut, så fint nok.

Egentligt var sejren på 3-1 vel ganske fortjent, Michael stod lidt trængt men kunne lune sig med en officer mere, og da han fik chancen slog han til med en udækkelig mat, ganske flot.
Hans J stod gennem hele partiet i overkanten, og det endte da også med at HJ kunne indkassere et tårn, hvorefter modstanderen opgav, ganske flot.
J C Vangsgaard stod vel ikke bedst gennem hele partiet, men som jeg så det , havde hans modstander ikke altfor godt check på slutspillet, så igen et 1 tal.
Finn kom ret hurtigt til at stå næstbedst, og stod længe næstbedst, men kæmpede bravt, til slut overså han en mat på baglinien, men godt kæmpet Finn.

Summa sumarum 3-1 til os, det var vi vist fint tilfredse med.

Jens, aftenens upartiske kampleder.
 
                    




Tilbage