Skive besejret i sidsterundekamp i 2 Divison Nordthy sluttede sæsonen af i 2. division med en 5½-2½ sejr over det nedrykningstruede Skive-hold, der med dette resultat reddede endnu en sæson i rækken med mindst mulig margin efter en ren gyserafslutning. Vi kom rimelig hurtigt i spidsen, da Per Petersen mødte en som vanligt meget aggressivt spillende Claus Støvring, der kastede alt frem. Per holdt dog hovedet koldt og neutraliserede det nærmest møllesvingslignende angreb effektivt og fik byttet brikker af til et slutspil med flere merbønder, heraf en farlig fribonde. En taktisk fejl gav en officer i posen til Per, og så var det forbi efter kun 25 træk. Også på bræt 1 blev der gjort kort proces, da Erik Pedersen endnu engang med sort demonstrerede de meget dynamiske muligheder, Sort har i åbningen Moderne Benoni. Offeret var den fra Morsø tilkomne Erling Møller Nielsen, der valgte en lidt utraditionel trækfølge i åbningen, men alligevel hurtigt kom på glatis. Her blev der også afsluttet elegant kombinatorisk med Nordthysejr til følge. Vor formand Jens Sørensen fik en alt for let sejr mod ellers ikke uefne Lars Agger, der dog syntes at have fået det forkerte ben ud af sengen. Efter sølle åbningsspil scorede Jens let to bønder og fik forbundne fribønder, der vandt forholdsvis let, selvom Jens vist ikke fandt den ubetinget korteste vej til målet. Tvivl om udfaldet var der dog aldrig. På bræt 7 havde vi Egon med som reserve for fjerde gang - han jagtede en lille rekord med 10 holdkampe i træk uden nederlag, da han i denne sæson endnu ikke har måttet indkassere nogle nederlag i 6 2. holdskampe og 3 1. holdskampe inden denne. Denne gang gik det dog galt. Han fik en skidt stilling efter åbningen, men kunne faktisk have krævet remis ved stillingsgentagelse, men blev desværre først opmærksom på det for sent. Nu tog Mirsad Subasic derimod for alvor initiativet, og Egons stilling kollapsede totalt overfor Skive-mandens farlige angreb på damefløjen. Sæsondebutanten (!) Peter Klemensen mødte den uortodokse og altid farlige Lars Schøning, der gik frisk til sagen med lang rokade og overfaldsforsøg mod Peters konge. Peter viste dog, at han endnu ikke har glemt forsvarets ædle kunst, men afværgede angrebsforsøgene i stiv arm og fik afviklet til et slutspil, hvor han vel stod optisk bedre, men uligefarvede løbere umuliggjorde dog gevinstforsøg, så remisen var en kendsgerning. Jens Madsen var efter en række halvsløje præstationer opsat på at slutte sæsonen af med en sejr - det var nu ikke så nemt at se i starten, hvor som Hvid kom lidt skævt ud åbningen Aljechins Forsvar (1.e4 Sf6) og fik en lidt klemt stilling. Senere blev Michael Glibstrup imidlertid lidt for ivrig, og Jens kunne udvikle et farligt initiativ i centrum og på dronningfløjen. Han sluttede elegant af med et kvalitetsoffer og efterfølgende dronningafbytning, der førte til et helt vundet slutspil med en stærk fremskudt c-bonde. Freddy Holler var med som dagens anden reserve og mødte Jens Kristensen i et parti med utrolig mange fejl. Freddy tabte først en bonde, vandt senere en kvalitet og fik bonden igen, tabte derefter en officer, så han havde tårn mod springer + løber i noget, der så lidt remisagtigt ud med kun få bønder på brættet. Til sidst mistede Freddy dog sit tårn, da han slog en forgiftet bonde, og så var det slut. Så manglede der kun afslutningen. Der var to partier tilbage i hele stævnet - i kampen Randers-Vejgaard stod den rutinerede Randersmand Oluf Øe bedst mod Vejgaards Niels Peter Rüdinger og i vores match var partiet Ove Kroll-Per Nielsen det eneste tilbageværende. Situationen var den, at Skive havde indhentet Vejgaard og netop overhalet dem med det halve point, der kunne sikre dem forbliven i rækken, hvis ikke Vejgaard kunne score mere end Skive i det sidste parti. Vi generer vist ikke Ove ved at fastslå, at han i dette parti lagde flere alen til sit i forvejen velbevarede renommé som notorisk bondeskubber og filigranspiller. I åbningen skete der intet, faktisk ej heller i midtspillet, men Per drev langsomt men sikkert ind i en stilling, hvor han kun kunne vente. Kort før tidkontrollen afslog Ove Pers remistilbud - da var der også kun spillet knap 4 timer uden at der i realiteten var sket en snus. Men Ove fortsatte ufortrødent, holdt sig hele tiden lidt foran på klokken, finpudsede og manøvrerede bag egne linier, sendte sin konge på vej mod dronningfløjen, men bugserede den tilbage igen efter en nærmest fodfinteagtig manøvre. Og så endelig, i træk 53 efter ca. 5½ times spil, hvor filten var ved at være slidt af brikkerne og lakken af brættet spillede Ove f3-f4. Nu blev der åbnet op for sluserne, og Ove brillerede igen i slutspillet, nappede et par bønder hist og pist og havde pludselig fribønder i både a- og h-linien, så Per måtte opgive kort før spilletidens udløb. Heldigvis for Skive havde Oluf Øe i mellemtiden sikkert ført sin fordelagtige stilling mod Vejgaard til gevinst, så skibonitterne holdt fast i det afgørende halve points forspring. Vi holdt med sejren fast i 2. pladsen et enkelt point foran Aalborg 2, mens Viby satte en tyk streg under deres oprykning med en knusende 7-1 sejr over et afbudsramt Nørresundby. Tilbage