3 runde af klubturneringen bød på en enkelt overraskelse i gruppe 1. Ellers var resultaterne rimeligt forudsigelige

I gruppe 2 blev alle partier afviklet. Kent Knudsen spillede remis med Henning Jensen i en kompliceret men balanceret udgave af engelsk. Efter 14 træk blev man enige om at dele i en lukket og kompliceret stilling som hvid med vilje tilstræbte med en hutig remis for øje.
Egild Vestergård forsøgte at gentage sit offer fra første runde (Lxh3), men denne gang fik han ørene i maskinen da Freddy Holler rutineret red stormen af og sikkert vandt på sin merofficer.
Fritz Tei mistede hurtigt sin dronning på en overseelse i en ellers lige stilling mod Jørgen Thomsen, men som sædvanligt kæmpede han heorisk videre. Jørgen viste dog ingen nåde og vandt uden de store problemer. Hans Jørgen Christensen fik hurtigt et positionelt overtag mod Ole Hede Madsen, hvis stilling snart kollapsede under presset. Også rutineret spillet af Hans Jørgen.
Ser man på ratingtallene kan man sige at aftenens runde i gruppe 1 var top mod bund. Per Petersen havde vist ikke de helt store problemer mod Søren Fredsøe og vandt sikkert.
Aftenens overraskelse må siges at være Egon Madsen´s sejr over den ene af ratingfavoritterne, Formand Jens Sørensen. Jens kom en kvalitet bagud men havde masser af spil for den. Den sidste del af partiet var ihvertfald yderst skarp med muligheder for begge parter.Egon fik dog til sidst tilkæmpet sig sejren med sin materielle fordel. Oluf Jessen vandt over Uffe Kallenbbach.
Næste mandag er der frirunde men mandag 14 dage genoptages turneringen.


Tilbage