De sidste 2 runder af Skive god weekend blev spilet i dag søndag .

Søndagens kampe i Skive God Weekend var, som lørdagens kampe, præget af både op og nedture for klubbens 3 deltagere.

Med kun 0,5 point i de 3 første partier, kunne det kun gå fremad for Per. I partiet mod Jens Martin Hansen, SK 68(1898), gik det dog ikke for godt. Efter et bondetab tidligt i partiet fik Per aldrig rigtigt modchancer og måtte opgive. I eftermiddagens parti gik det noget bedre mod Claus Rossen, Viborg (2179). Rossen pressede på med de hvide brikker, men Per holdt tungen lige i munden og fik afviklet til et fordelagtigt slutspil med en enkelt merbonde. Da Viborg-manden senere mistede yderligere en bonde var det en smal sag for Per at køre sejren hjem. Det sidste parti redede æren, men ikke helt rating-tallet for Per, som gik ned fra 2082 til 2056.

I basis 3 kæmpede Uffe og Egon for at holde fat i topplaceringerne. Uffe startede med en sejr mod Jens Knattrup, Skive (1429). Uffe var dog ifølge eget udsagn lidt heldig, da Knattrup i en kompliceret stilling med modsatte rokader overså en, for ham, gunstig vendig. Egon måtte i denne 4. runde nøjes med remis mod Jens Jørgen Jensen, Skive (1406).

Egon tog initiativet fra start, men Jensen forsvarede sig godt og partiet kom vist aldrig over remisgrænsen. I sidste runde vidste Uffe, at remis ville give ham en udelt førsteplads. Henrik Nyby, Skive(1522), var dog ikke fredeligt indstillet. Ham spillede som vanligt skarpt i åbningen, men Uffe fik,vist lidt heldigt, redet stormen af og fik den remis han skulle bruge. 4 point og første pladsen til Uffe, der kunne notere en ratingfremgang fra 1573 til 1607. Egon kunne heller ikke i 5. runde sætte sig igennem over for en lavere ratet modstander. Denne gang i skikkelse af Poul Henning Nielsen, Skive (1364). Trods aggressivt spil og bondegevinst ebbede det også denne gang ud i remis. 3 point og trods alt en 2. plads til Egon, der må aflevere 18 ratingpoint, således at det nye tal er 1609.

Vil man læse mere om turneringen, kan man besøge Skive Skakklubs hjemmeside her


Tilbage