Smal sejr til førsteholdet i søndagens hjemmekamp mod Holstebro. Efter den knusende 8-0 sejr over Viborg 2 i første runde af holdturneringen var vi alle indstillet på at få mere modstand i hjemmekampen mod Holstebro søndag den 19.11.2006, da Holstebro absolut er et af de hold, man må regne med i Mesterrækken. Efter ca. 1½ times spil så det da heller ikke alt for lyst ud. Per var meget kreativ med et midlertidigt bondeoffer i åbningen, der desværre forceret førte til tab af en kvalitet. På bræt 7 kom Tummas ret hurtigt på hælene mod en til lejligheden usædvanlig koncentreret Aksel Hansen. På de øvrige brætter var der ikke sket så meget. Det var tydeligt, at Holstebro-folkenes respekt var stor. Af deres hvide partier på bræt 1, 3, 5 og 7 var det faktisk kun førnævnte A. Hansen på bræt 7, der forsøgte sig med fremadrettet aktivitet. I Oves fravær var det Poulsteen, der passede vores 1. bræt – det blev afbytningsvarianten i Fransk og fuldstændig symmetri langt hen ad vejen parret med en del afbytninger i den åbne e-linie. Langsomt fik Poulsteen dog tilranet sig initiativet og angreb nærmest med en ”klump” af bønder og officerer Poul Erik Nielsens konge. Trods voldsom tidnød lykkedes det Poulsteen at vinde afgørende materiale, og slutspillet med en ekstra springer var let vundet trods et par bønder i underskud. På bræt 4 havde vi comeback fra Senad Huskic, der spillede i klubben i nogle sæsoner for snart en halv snes år siden. Efter roligt åbningsspil angreb Senad hårdt på kongefløjen med sin egen konge stående i midten. Den rutinerede Alfred Thomsen brugte meget tid i den efterhånden noget rodede stilling, men Senad trak det længste strå i forviklingerne og kunne som afslutning dublere sine tårne på modstanderens 7. række. >br> På bræt 8 havde Oluf omhyggeligt tilspillet sig en knusende gevinststilling med angreb i h-linien, men ak ja, igen kneb det for Oluf at få låget skruet på flasken, og et ellers tilsyneladende dræbende angreb fusede ud i et uklart slutspil, hvor Oluf vist skulle være mest tilfreds med remisen. Remis blev det også mellem Jens Sørensen og Kim Schmidt på bræt 5, hvor der trods Jens’ valg af Dragevarianten i Sicilliansk - en normalt meget aggressiv åbning – ikke skete ret meget. Kim Schmidt så absolut ikke ud til at være utilfreds med at dele point her. Den 3. remis stod Jens Madsen for, da han efter at have haft et lille initiativ og desværre misset et par gunstige fortsættelser måtte konstatere, at der efter et langt slutspil ikke var mere en halv at komme efter mod Jacob Jacobsen. Som nævnt kom Tummas ikke for godt fra åbningen. Det kom han sig desværre aldrig over – der blev svækkelser i stillingen, og han mistede en bonde. Trods talrige forsøg på at stable en modoffensiv på benene, var det Aksel Hansen, der var i teten, og Tummas overskred betænkningstiden, netop som han var ved at udføre sit 40. træk, dog i en tabt stilling. Per fik rettet bedre op på tingene, da han efter kvalitetstabet begyndte at spille skak. En kæmpespringer på d6 holdt Erling Høibergs tunge officerer beskæftiget, så den materielle overvægt ikke kunne gøres gældende, og da Erlings dame vovede sig for langt ind i Pers lejr, samtidig med, at den skulle dække en mat på g7, vandt Per pludselig afgørende materiale, og han holdt fast! En god fighterpræstation. Kai var også denne gang sidste mand tilbage, men desværre var marginalerne ikke på hans side i samme grad som i Viborg-kampen. En meget lukket stilling med centrumsbønderne kilet ind i hinanden så ud til at skulle resultere i en remis, men Kai mente at kunne spille risikofrit på gevinst og forivrede sig dermed. Pludselig var der modspil, og Erik Skov udnyttede chancen til at tilføje Kai et af de meget sjældne nederlag med de hvide brikker. En smal sejr på 4½-3½, og vi beholdt akkurat 1. pladsen foran Ringkøbing, der har vundet 2 solide sejre samt Skive 1, der noget overraskende besejrede Kjellerup 2 så stort som 7-1. Kjellerup 2 er netop vores modstander i næste runde 10. december Tilbage