Knebent nederlag til førsteholdet i første kamp i divisionsturneringen 4.11.2007 var dagen, hvor starten på divisionsturneringen 2007/08 oprandt. Efter oprykningen sidste sæson var vi naturligvis opsatte på at komme godt fra start i den første kamp, hvor modstanderen var det gennemrutinerede hold fra Randers, hvor de fleste af spillerne efterhånden har spillet divisionsskak i en menneskealder. At dømme efter ratingtallenene var vi svage favoritter, og det blev da også en tæt kamp, hvor Randers desværre trak det længste strå med en 4½-3½ sejr. Per var første mand på tavlen. 13 stilfærdige træk og så blev han og Sten Juul Mortensen enige om remis. Også ”næsten-fødselaren” Poulsteen og Michael Øe delte efter en lidt usædvanlig variant af fransk. Poulsteen afslog et tidligt remistilbud og havde da også løberparret mod Michael Øes terrænovervægt. Det helt store blev der nu aldrig på færde og der blev sluttet fred efter lidt flere afbytninger. Kai mødte Oluf Øe, som han for et par år siden vandt et rigtig godt angrebsparti mod. Denne gang sad Kai dog bag de sorte brikker og kom ikke så let til fadet. Hans stilling så noget trykket og en anelse bekymrende ud, men Oluf Øe mente ikke at kunne udnytte terrænovervægten og den lille fordel, der vel trods alt var tale om, og man blev også her enige om remis. Meget usædvanligt havde Randers et enkelt afbud, hvad der betød, at Tummas på bræt 8 fik fornøjelsen at møde den mangeårige turneringsleder af divisionsturneringen, Finn Larsen. Som i flere af de andre partier blev der også her filet løs fra begge sider i en temmelig lukket stilling. Vi var lidt bekymrede på Tummas’ vegne, da hans tidsforbrug lå lidt over det fornuftige, men han klarede dog skærene og pointet blev delt. Vort eneste hele point stod der ikke overraskende Ove Kroll på. Selvom kampen afvikledes i Thisted førte han alligevel de hvide brikker på bræt 1, da kampen teknisk set var en udekamp for os, der af kilometerafstandsmæssige årsager alligevel blev afviklet på vores hjemmebane. Ove valgte en aggressiv dronninggambitopstilling med lang rokade og satsede med bondestorm på kongefløjen på kongeangreb. Det lykkedes dog Arne Christiansen at afværge det direkte angreb så nogenlunde, men prisen var høj, da han måtte afvikle til et slutspil, hvor Ove havde forbundne fribønder i centrum. Dette kombineret med kraftig tidnød hos Randersmanden sikrede Ove sejren. På 6. bræt mødte formand Jens med hvid den rutinerede Svend Aage Madsen. Efter trækkene 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Sc3 Sc6 4.Lc4?! Sxe4 5.Lxf7+ Kxf7 6.Sxe4 var scenen sat: Sort har mistet sin rokade, men har løberpar og bondecentrum til gengæld. Jens forsøgte forgæves at få noget i gang mod den sorte konge, men Svend Aage Madsen fik hurtigt gennemført dronningafbytning, konsoliderede dygtigt stilllingen og vandt senere 1, 2 og 3 bønder, og så var tårnslutspillet håbløst for Jens. Senad spillede et – til at begynde med - roligt parti. Centrum var lukket og parterne manøvrerede rundt bag deres respektive bondekæder. Efter at have afslået et remistilbud så det dog ud som om Senad fik godt fat, da han fik doblet tårne i c-linien og var på vej til at trænge ind i den sorte stilling. Noget gik dog galt, og pludselig kunne Aage Olsen bag de sorte brikker slå effektivt kontra med en aktion mod Senads lidt luftigt placerede konge. En kold dukkert for Senad/os. Efter de første 4 timers spil resterede således kun et parti; referenten (Jens Madsen) med de sorte brikker mod Randers’ holdleder Hans Tanggaard. Begge kunne efter partiet med rette anklages for skakmæssigt fumlegængeri – læs blot følgende: Jeg slap med sort ikke for godt fra åbningen, men fik dog alligevel udlignet spillet så nogenlunde. Herefter tilbød Hans remis, hvad jeg tåbeligt afslog med et direkte tabsgivende træk, der forceret mistede en kvalitet. I slutspillet undveg Hans Tanggaard heldigvis den ene gevinstfortsættelse efter den anden, så det lykkedes mig at komme op på hesten igen i et finurligt slutspil med springer + merbonde mod tårn. Efter 5 timer og et kvarters spil enedes vi dog om remis i en stilling, som Randers-uglerne mente var klart vundet for mig. Jeg kunne ikke se det under partiet og er stadig ikke helt overbevist, men under alle omstændigheder en spændende og dramatisk afslutning, selv om jeg naturligvis gerne ville have sikret holdet uafgjort med en gevinst. Nederlaget på 3½-4½ er ingen katastrofe. Om 2 uger tager vi imod Skørping Skakklub, der tabte deres første kamp mod Aalborg 2 med 1½ - 6½ og nok ser ud til at gå en svær sæson i møde, så her må kravet til os være en sejr. Tilbage