Søndag den 8. november tog vi så hul på endnu en holdturneringssæson. Efter sidste års nedrykning står den jo i denne sæson på Mesterrækkeskak. Vi lagde ud hjemme mod Kjellerups 2. hold, der var ramt af både egne og 1. holdsafbud, så der var temmelig store afvigelser mellem de 8 fremmødte spillere og det oprindelige hold. Ser man på de kære ratingtal, skulle vi faktisk vinde 8-0 for at opnå vores forventede score, og det var da også lige ved at lykkes, havde det ikke været for den vægelsindede referent. Det var dog ikke lige kønt alle steder:

Ove lagde for i vanlig driftssikker stil med først at plukke en bonde og herefter en officer fra Erik Ruskjær – det hele tog kun knap 1½ time. Tihomir pådrog sig en lidt væmmelig dobbeltbonde, der dog kontrollerede vigtige felter. Tihomirs løberpar var imidlertid stærkt, og han kunne efter ca. 25 træk putte en kvalitet i posen. Herefter blev der afviklet til slutspil med tårn mod løber, som ikke var noget problem for Tihomir.

Også Senad vandt et parti uden de store armbevægelser. Modstanderen valgte ikke at rokere, og Senad fik tålmodigt udnyttet de svage felter i hans stilling og kunne sikkert hjemføre pointet. Tummas kom godt fra åbningen som hvid i Dronninggambit på bræt 8 og vandt en bonde. Stille og roligt spil ledte også her til sejren efter et par svage træk af Jan Tastesen.

Jeg selv måtte desværre afgive en halv efter at have nølet i en knusende angrebsstilling, hvor jeg liiige valgte at afsikre stillingen en ekstra gang før det afgørende offer. Det skulle jeg ikke have gjort, for efter dårligt åbningsspil fandt Bent Madsen de rigtige træk og havde klar fordel på både bræt og ur, da han heldigt for os tilbød remis, som jeg modtog.

Formand Jens spillede skidt – ganske enkelt - og stod ikke prangende, da modstanderen Frede Hvam simpelt hen overså mat i en. Den så Jens og udførte efter eget udsagn sit eneste gode træk i partiet. Per spillede også stille og roligt, og hans modstander Jørgen Larsen spillede endnu mere stille og roligt. Så kan det jo næsten ikke gå galt! Per fik dog hurtigt et lille initiativ og havde langt den sundeste bondestilling og manøvrerede sikkert brikkerne i stilling, så Kjellerupmanden til sidst ikke kunne dæmme op for et kongeangreb med lutter tunge officerer uden afgørende materielle tab.

Sidste mand var Kai, der tydeligvis ikke havde fået banket rusten helt af ventilerne endnu. Mod den ellers ikke frygtindgydende Erik Munk fik Kai rodet brikkerne noget sammen, men havde dog god kompensation for en ofret/mistet kvalitet. Dette blev dog betydningsløst, da Munk afsluttede dagens kamp med at overse en springergaffel på konge og dronning, hvorefter han opgav.

Altså en sejr på 7½ -½ i en kamp, hvor vores forventede score var 7,84. Om fjorten dage i Lemvig bliver det en helt anden kamp. Både Skive 1 og Herning 2 lagde ud med 6-2 sejre mod hhv. Skive 2 og Ikast, mens Lemvig i rundens tætteste kamp slog Ringkøbing 4½ - 3½

Jens Madsen