22.11.2009 var 1. holdet klar til 2. runde i Mesterrækken, hvor vi på udebane skulle møde Lemvig. Heldigvis kom vi afsted i god tid, for der var lidt forvirring om spillestedet. På 9. hovedkreds hjemmeside står der Lemvig Gymnasium, mens der i det trykte Holdturneringsprogram er angivet den rigtige skole et andet sted i byen. Vi kørte først til gymnasiet, der så lidt ubefolket ud og begav os herefter videre, så vi præcis nåede frem til kl. 12.

Lemvig har gode folk på de øverste pladser, mens de nederste er mere til at tale med, så det var ikke så overraskende, at vi på de nederste 4 brætter for anden gang i træk vandt 4-0. De fire øverste blev uafgjort 2-2, så alt i alt en sejr på 6-2, hvad vi var ganske tilfredse med.

Kai var første færdig, da han hurtigt vandt en bonde, derefter en mere og senere yderligere materiale. Samtidig var Lemvigs Peter Frøjk ikke uvillig til at bytte det hele af, så Kai kørte let pointet hjem. Vi havde afbud fra Senad, og i hans sted var Peter Klemensen indkaldt, men et influenzaafbud fra Peter banede vejen for Olufs entre på bræt 8. Også han vandt sikkert, da modstanderen spillede skidt i åbningen og tabte en bonde. Oluf havde i slutspillet stærkt løberpar og vandt efterhånden mere materiale, så heller ikke her var der nogen slinger i valsen.

Tummas’ parti var noget værre rod. Bent Hedegård slap med Sort fint fra åbningen, og vor færing møffede noget planløst rundt med brikkerne. Pludselig tabte Lemvig-manden dog helt hovedet efter at have overset en gunstig fortsættelse og tillod Tummas et helt afgørende matangreb i diagonalen b1-h7. Et point i kassen til os, men ingen stilren sejr.

 Jeg selv mødte min gamle bekendt Arne Præstholm – den gensidige respekt var stor og efter et par og tyve ikke alt for begivenhedsrige træk blev fredspiben røget.

 På bræt 2 røg Tihomir i uvejr som sort i Sicilliansk mod den gamle ræv Hans Kelstrup, der valgte en skarp variant med lang rokade. Kelstrup lod som gammel k-skak spiller til at være mest inde i variantens finesser og lukkede faktisk aldrig Tihomir ind i partiet – vort første nederlag i Mesterrækken.

På bræt 1 fik Ove hurtigt godt fat i Bent Olesen, der ikke spillede optimalt i åbningen og tabte en bonde. Bent forsøgte herefter med aktivt spil, men Ove havde styr på sagerne, og da han vandt bonde nr. 2 i en forholdsvis afklaret stilling havde Olesen set nok.  På bræt 4 kom Per godt ud af starthullerne mod den noget passivt spillende Egon Møller. Per vandt fikst en bonde i en slagudveksling og havde en dejlig stilling, men en rystet bokser er jo altid farlig, så en unøjagtighed fra Per blev udnyttet af Møller til at indkassere en kvalitet, og så skulle Per pludselig til at kæmpe blot for den halve. Heldigvis spillede Lemvigspilleren lidt ukoncentreret i det afsluttende tårnslutspil med merbonde og missede vist en gevinst, så Per kunne redde den halve i land.

 Lidt dramatik fik vi da også: Vor formand Jens Sørensen havde efter ca. 30 træk af noget blandet kvalitet brugt rigeligt med tid, og kamplederens noget spartanske kendskab til reglerne om notering i tidnød udløste en lidt intens meningsudveksling. Der faldt dog ro over gemytterne, og Jens havde heldigvis fået et godt overtag på brættet og vandt sikkert slutspillet.

 Med sejren på 6-2 konsoliderede vi 1. pladsen, da vi nærmest ”i 2 tempi” fik hjælp af vore venner/konkurrenter fra Skive. Skive 1 skuffede ved kun at opnå 4-4 mod Herning 2, mens Skive 2 til gengæld overraskede ved også at spille 4-4 mod Ringkøbing.

 Årets sidste kamp er om 14 dage, hvor vi hjemme tager imod Ikast.

Jens Madsen