Menu
Forside

 
Velkommen.
THY SKAKKLUB.



Nyheder

NU STRAMMER REBET......

14.1.2013::

1. holdet i 2. division er nu i overhængende nedrykningsfare. Det ligger fast, efter at vi led et knebent, men ikke ufortjent nederlagt i weekendens bundopgør mod Aalborg Skakforenings 2. hold, der kunne drage østover med en sejr på 4,5-3,5, hvilket sendte os ned på rækkens sidsteplads. Rækken er uhyre jævnbyrdig, således skiller kun 8 point rækkens top og bund, og vi lider derfor under at have indkasseret rækkens største nederlag i runde 2, hvor vi tabte 1,5-6,5 til Aalborgs førstehold. 

Vi kom ellers fint fra start denne gang, da jeg selv hurtigt fik sæsonens første sejr. ”Fik” er det helt rigtige udtryk, da min modstander, Bo Jensen, nærmest tabte til sig selv, da han i en lige stilling lavede et par meget grove fejl lige før træk 20. Aalborgenserne fik dog hurtigt udlignet, da vor reserve Uffe på 8. bræt hurtigt kom på glatis mod Alexander Eeg Jensen. På mange af de øvrige brætter stod vi i underkanten, så det så ikke for lyst ud.

Senad fik afslået et tidligt remistilbud, mistede derefter en bonde efter en længere serie af afbytninger. Aalborgs Søren Andersen spillede ihærdigt på gevinst i slutspillet, men Senad forsvarede sig koldblodigt og fik byttet ned til et uligefarvet løberslutspil, der trods minusbonden var let at holde remis. Også Tummas spillede remis efter længe at have haft en bonde i undervægt, men også ham lykkedes det at afvikle til et uligefarvet løberslutspil, der var helt dødt.

På bræt 5 og 6 måtte vi desværre notere 2 nuller. Per kom med sort aldrig igang mod Jan Peter Lysberg, der tog initiativet fra starten, lagde et hårdt tryk på Pers stilling og ikke slap grebet. Ved siden af fik Jens også en halvskidt stilling efter åbningen på trods af de hvide brikker mod Christian Volmer Nielsen, der belejrede Jens’ isolerede d-bonde, uden at Jens kunne foretage sig ret meget aktivt. Han afsluttede med at miste en officer i en meget dårlig stilling, hvor han næsten var i træktvang.

Bedre gik det Kai på bræt 7, der igen viste noget af den fighterånd, som er tvingende nødvendig, hvis vi skal overleve i rækken. Kai mistede ellers en bonde efter åbningen og var senere nede med en hel officer. Han forfulgte dog hele tiden de praktiske aktive muligheder, der var i stillingen, og på et tidspunkt var der pludselig bid, så en fejl fra mostanderen Hans Peter Rasmussen pludselig gav afgørende angreb til Kai. 

Tilsidst sad Ove tilbage og kunne med en gevinst sikre os et uafgjort resultat. Han forsøgte også længe mod den rutinerede Jørn Bach Hansen at vride et helt point ud af en stilling lidt i overkanten. Ove manøvrerede og finpudsede det bedste han havde lært, men desværre forgæves. Aalborg-manden forsvarede sig godt, og efter godt 5 timer og mere end 80 træk måtte Ove bide i det sure æble og tilbyde remis. 

Om 14 dage går turen så til Holstebro, der muligvis stiller med GM Peter Heine Nielsen på 1. bræt – vi må kæmpe det bedste, vi har lært.

 

 Jens Madsen






Se flere nyheder Her

Ideer og forslag til denne site sendes til Webmaster


   
Aktuelt

Spil skak online


eskak.dk

Klik her for at gå til DSU's hjemmeside

Klik her for at gå til Dansk skaksalgs hjemmeside

klik her for at gå til Nørresundby skakklubs hjemmeside

Klik her for at gå til fide´s hjemmeside

klik her for at gå til chessbase´s hjemmeside

Klik her for at gå til new in chess's hjemmeside