Menu
Forside

 
Velkommen.
THY SKAKKLUB.



Nyheder

NU MANGLER VI BARE EN 6-2 SEJR .......Men vi fik kun 4-4...... desværre

Søndag den 3.3.2013 afvikledes sidste runde i 2. division ved fællesstævne i Skive, og ikke helt uventet blev facit af turneringen, at vores 1. hold må en tur ned i Mesterrækken efter at være sluttet som nr. 7. i 2. division, gruppe 4. Selvom vi sluttede pænt af med et uafgjort 4-4 resultat var det ikke nok til at sikre forbliven i rækken. Her var kravet som tidligere nævnt en 6-2 sejr, og det var vi ikke noget tidspunkt i nærheden af. Lidt pudsigt vandt vi 3½-½ på de øverste 4 brætter, mens dagens modstander Nordre 2 tog sig af de sidste 4 brætter med samme cifre.

Vi kom ellers hurtigt foran 2-1, da 3 partier var afsluttet relativt hurtigt: Hans Jørgen Raunborg på bræt 8 kom skidt fra åbningen og blev regulært kørt over, da modstanderens brikker invaderede hans stilling såvel i centrum som på kongefløjen. Vi svarede dog hurtigt igen, da Ove på bræt 1 efter et bondeoffer i åbningen effektivt udnyttede, at modstanderen Per Hansen stadig havde kongen i midten og manglede udvikling. Også her behøvede man kun ca. 20 træk til at gøre sig færdige.

 Ved siden af sad Senad, der reagerede noget passivt på Jan Rewitz’ bondestorm på kongefløjen. Senad har dog aldrig været bange for at pakke sig for senere at komme med modstød. Således også her, hvor Rewitz dog gav en stor hjælpende hånd med ved at overse en springergaffel på konge og dronning! Ikke hverdagskost i divisionsturneringen. Lidt senere delte Kai og Kim Hardlei point i et parti, hvor der i realiteten ikke skete en snus.

 I de øvrige tilbageværende partier var det kun mig selv, der stod godt, mens de andre alle havde stillinger i underkanten, så selv om vi var foran, skulle der mirakler til at nå de 6 point. Per gik med hvid hårdt til Mads Borups franske åbning, forsøgte bondestorm og officersoffer. Der var dog vist aldrig noget afgørende, og århusianeren konsoliderede langsomt sin materielle fordel og tog hele pointet. Formand Jens mistede en kvalitet i åbningen, men havde dog et vist pres. Senere vandt han endda kvaliteten tilbage, men måtte påtage sig store svækkelser i bondestillingen, så tårnslutspillet stod desværre ikke til at redde

 Jeg selv fik hurtigt en god stilling hjulpet på vej af Peer Ole Pedersens lidt for kreative løbermanøvre. Han spillede flere tvivlsomme træk, og jeg vandt en officer og fik da også slutspillet ført til gevinst, selvom jeg ifølge uglerne ikke valgte den lige vej til målet, men i hus kom pointet da. Tummas holdt en halv mod den gamle Nordre-koryfæ, Frode Søby. Tummas pådrog sig ellers en skidt bondestilling, men formåede at holde sammen på stumperne trods et vist pres fra Søbys side.

 Så hedder det altså Mesterrækken næste sæson. Set over hele sæsonen var det reelt i 2. runde, at filmen knækkede med det store 1½-6½ nederlag hjemme mod rækkens senere vindere, Aalborg 1. Vi spillede 3 kampe uafgjort 4-4, men fik som det eneste hold i rækken ikke nogen sejre, og set i det lys var det vel ikke urimeligt, at vi rykkede ud.

 

Jens Madsen






Se flere nyheder Her

Ideer og forslag til denne site sendes til Webmaster


   
Aktuelt

Spil skak online


eskak.dk

Klik her for at gå til DSU's hjemmeside

Klik her for at gå til Dansk skaksalgs hjemmeside

klik her for at gå til Nørresundby skakklubs hjemmeside

Klik her for at gå til fide´s hjemmeside

klik her for at gå til chessbase´s hjemmeside

Klik her for at gå til new in chess's hjemmeside