Kun 2 uger efter sæsonåbningen mod Lemvig skulle 1. holdet igen i ilden, denne gang på hjemmebane mod Skive 2, der var kommet godt ud af starthullerne med en 7½-½ sejr mod Ringkøbing i deres første kamp. Det er selvfølgelig lidt tidligt at tale om topopgør allerede i 2. runde, men faktum var dog alligevel, at det var rækkens nr. 1 og 2, der mødtes søndag den 10.11.2013 i Plantagehuset. Da vi har ambitioner om at være med i den sjove ende af tabellen ville det lune med en sejr, så Skive ikke allerede på nuværende tidspunkt rykkede fra os. Det lykkedes os da også at hive en fornuftig 5-3 sejr hjem, og det var lige præcis nok til at overtage rækkens førsteplads, et halvt point foran netop Skive 2.

 Første mand færdig var Per, der delte point med Skives Egon Frandsen i et parti, hvor det aldrig rigtig kom til åben slagudveksling, så ikke meget at sige til det. Der var dog grund til optimisme, da vi så ud til at have godt fat flere steder. Peter K. mødte med hvid en meget hurtigt spillende Mirsad Subasic, der kort efter åbningen ofrede en bonde for at forsøge at få plads til sit løberpar. Det så dog ikke helt korrekt ud, og Peter holdt godt sammen på stillingen. Subasic forsøgte lidt panikagtigt en aktion på kongefløjen, men det pillede Peter effektivt fra hinanden og vandt afgørende materiale. Godt at få Peter i gang med pointscoringen efter den lidt blodfattige indsats i Lemvig.

 Jeg selv (Jens M.) mødte med sort den absolut ikke ufarlige Jørn Hviid, der plejer at være leveringsdygtig i uortodokse ofre og vilde angreb. Heldigt for mig havde Hvi(i)d mildest talt ikke en af sine bedste dage, så jeg kunne snuppe en vigtig centrumsbonde lige efter åbningen og stille og roligt udbygge fordelen, vinde mere materiale og til sidst sætte mat allerede i træk 28. Også Ove på bræt 1 tog trods de sorte brikker hurtigt teten mod Lars Agger, der spillede den sicilianske åbning lidt slapt. Ove satte sit bondecentrum i bevægelse, og e- og d-bønderne tromlede simpelthen ned gennem Aggers stilling, så der til sidst var både matangreb og trusler om bondeforvandling, hvad der fik Agger til at opgive partiet.

 Vi løb desværre også ind i et par nederlag, og jeg må tilstå, at det ikke helt gik op for mig, hvad der skete nogen af stederne. Tummas havde tilsyneladende en fornuftig stilling som hvid mod Per Nielsen, men fik så desværre fejlplaceret dame og tårn på samme diagonal, hvad der resulterede i en løber-”spidning” og kvalitetstab. Herefter gik det stejlt ned ad bakke for Tummas, der opgav trækket før mat. Også Rune, der var med som reserve for den i Italien ferierende Kai, kom i uføre mod den rutinerede Jørgen Pedersen. Jeg synes egentlig, stillingen så rimeligt tilforladelig ud, men pludselig var brikkerne stillet op, og Rune havde indkasseret en bolle.

Senad spillede et spændende parti mod Skives formand, den solide Frode Meldgaard. Stillingen blev ret lukket med terrænovervægt til Senad, der ofrede en bonde for at få gode felter til sine springere på kongefløjen. Meldgaard søgte sine chancer på dronningfløjen, og stillingen var meget skarp. I kraftig tidnød gik Frode dog galt i byen, og Senad vandt en kvalitet og havde ikke det store besvær med at omsætte overvægten til gevinst.

 Vor formand Jens S. mødte med de sorte brikker Skives Dim Buizer. Jens drev ind i en lidt ubehagelig stilling, hvor Dim så ud til at have et godt positionelt pres mod Jens’ hængebønder på d5 og c6 og felterne omkring dem, men det lykkedes dog Jens at finde aktive muligheder, og han så faktisk ud til at have godt fat. Klokken var dog ved at være mange for begge spillere, så da Jens ikke kunne finde noget konkret valgte han remisen ved trækgentagelse.

 Lidt usædvanligt var matchen således færdigspillet lidt før kl. 16 med facit 5-3 til os, hvad der passede deres referent fortrinligt, da det gav mulighed for at kunne nå frem tids nok til indtagelse af mortensanden hos svigermor. Den (anden altså) skulle helst være fordøjet om 4 uger, når vi på hjemmebane tager imod Herning 3.

 Jens Madsen