Klubbens førstehold måtte søndag den 12.1.2014 – forhåbentlig kun for en stund – afgive 1. pladsen i Mesterrækken trods sejr i udekampen mod Herning 2. Isoleret set var der sådan set ikke noget i vejen med vores præstation; vi scorede således ½ point mere end forventet i forhold til ratingtallene imod Hernings ikke uefne 2. hold, men vi kunne på brætterne ved siden følge med i, at Skive 2 uddelte bøllebank mod Hernings stakkels 3. hold, der for 2. runde i træk indkasserede et 0-8 nederlag, og dermed gik skibonitterne i spidsen for rækken med et forspring på 1 point ned til os.

 Set fra referentens stol kunne vi nu være udmærket tilfreds med dagens indsats. Ikke alt så lige kønt ud, men der blev i hvert fald kæmpet godt for sagen, og god fight gav lige de sidste par halve points, som kan vise sig altafgørende i den sidste ende.

Der var afbud fra Senad, og i hans sted vikarierede Egon på bræt 8. Han tog en forholdsvis hurtig halv med sort mod Kaj Jensen i en helt død stilling, hvor en masse var byttet af. Fint nok af Egon, modstanderen var også reserve og faktisk højere ratet end Hernings bræt 5, 6 og 7. Formand Jens havde i dagens anledning byttet 1.e4 ud med 1.c4, og det viste sig at være en god ide. Han fik hurtigt en kvalitet i posen og et knusende tryk i d-linien, så Martin Ditlevsen kom aldrig i gang, men blev klemt helt ned i gulvbrædderne af Jens’ emsige e- og f-bønder, der til sidst vandt afgørende materiale.

 Også Peter slap godt fra åbningen og vandt hurtigt en kvalitet, der senere blev vekslet til en ren officer. Bønder havde han dog ikke mange af, og hans konge blæste noget rundt i det fri. Ifølge Peter selv var der dog styr på sagerne hele vejen – det afsluttende matangreb var der i hvert fald ikke noget i vejen med. I Kais parti var det derimod vores mand, der kom skidt fra start, da Kai tilsyneladende snorksov i åbningen. Han blev tvunget ud i en noget ukonventionel opstilling som sort i Sicilliansk med et tidligt f6. Kønt så det ikke ud, men Kai fik efterhånden stillet sig fornuftigt op. Desværre røg der på et tidspunkt en officer, men Kai fik et par bønder for den, og da Kai blev ved med at søge de aktive muligheder og Frank Alkærsigs stilling var noget løs i det fik han hevet en halv i land i et temmelig rodet parti.

 Jeg selv spillede noget af det bedste længe mod Steen Funch Petersen, der for ca. 20 år siden lå på den pæne side af 2100 i rating. Siden er spillestyrken dog reduceret noget, han smed en bonde i åbningen, og jeg kunne stille og roligt sætte en bondemajoritet på damefløjen i bevægelse og skabe en fribonde, som kostede en officer og partiet uden den store dramatik. Ved siden af måtte Ove slide noget mere i det. Han fik en god stilling efter åbningen, men Ole Østergaard forsvarede sig trods meget kraftig tidnød præcist. Da der var faldet ro over tingene efter tidkontrollen, kunne Ove dog afvikle til et vundet slutspil, hvor Østergaards stolte springerpar var nærmest pat på baglinien, og Ove kunne udnytte terrænovervægt, løberpar og en farlig g-bonde til at hive sejren i land.

 På bræt 3 havde Tummas længe overtaget mod Søren Gøgsig, der dog forsvarede sig godt. Tummas fandt ikke det afgørende (hvis det var der?), og der opstod et tårnslutspil med bonde i overvægt til herningenseren, meeeen - vor færing er jo vant til at overleve i vildmarken deroppe nordvest på, så han bed tænderne sammen og bjærgede en halv i land med godt forsvarsspil og et aktivt tårn, der holdt Gøgsigs konge udenfor begivenhederne.

 Sidste mand på tinge var Per, der med sort i Engelsk åbning kom under langvarig massage fra Hernings formand Jens Lund Jensen, der blev ved at presse på i en stilling med lutter tunge officerer, der så forholdsvis afklaret ud. Pers kongestilling var dog lidt blød, og han kunne ikke i længden forhindre fjendtlig indtrængen bag egne linier og måtte desværre ned til sidst efter ca. 5½ times heroisk kamp.

 Næste runde i turneringen om 14 dage fra nu kan blive meget afgørende. Vi satser vel på en pæn håndfuld points hjemme mod Viborg 2, mens det nu bliver Skive 2’s tur til at krydse klinger med Herning 2, som vi selvfølgelig håber vil drille Skivefolkene en hel del.

Jens Madsen