Med en ny storsejr, denne gang 7-1 på hjemmebane i Plantagehuset søndag den 26.1.2014 generobrede klubbens 1. hold duksepladsen i Mesterrækken, da nærmeste konkurrent Skive 2, som håbet fik god modstand af Herning 2, der slog skibonitterne 4½-3½ i et tæt opgør. Dermed rykkede vi forbi Skive, som nu ligger 2½ points efter os på rækkens 2. plads. Herfra er der et godt stykke ned til 3. pladsen, som indtages af netop Herning 2 med 24 points.

 Kravet til os var en stor sejr, og helst en hurtig en af slagsen, da der næsten traditionen tro lå en håndboldfinale og lurede i baggrunden. Lynsejre fik vi nu ikke så mange af, selvom Tummas var forholdsvis tidligt færdig efter i et lidt rodet parti mod Byrial Jensen at have vundet en bonde, tabt den igen og derefter vundet en kvalitet, som han kunne gøre gældende til sidst. Ove havde på 1. bræt også linet op til en hurtig, da hans unge modstander i Oves egen foretrukne Botvinnik-opstilling (c4, d3, e4 + g3) med hvid spillede forkert og tillod Ove at indlede et voldsomt kongeangreb. Den unge Anders Andreasen forsvarede sig dog godt, så Ove måtte manøvrere en del rundt med brikkerne før der gik hul, og Ove kunne tage stikket hjem.

 På bræt multitaskede Egon som både reservespiller, skakdommer på dispensation og kaffefunktion. Det tog vist lidt af koncentrationen, men modstanden var ikke overvældende, så et springeroffer på f7, som modstanderen – vist klogeligt – ikke modtog, resulterede i en ren plusbonde, der blev til to, og så var det dobbelte tårnslutspil let vundet. Ved siden af på bræt 7 fik formand Jens en god stilling efter åbningen, men en lille finesse kostede en kvalitet, som han dog fik en bonde for. Selvom damerne røg af brættet, lykkedes det Jens at stable et godt initiativ på benene på kongefløjen, og da Bjarne Nielsen ikke rigtig fandt nogen plan, og Jens’ stilling var kernesund uden svagheder blev det alligevel til et helt point til Jens, efter hans springere havde foretaget en nærmest galopperende invasion af den hvide stilling med afgørende materialegevinst. Men mon ikke Herningmanden opgav lidt tidligt?

 Senad havde på bræt 2 hvid mod Michael Bach og spillede som ofte før nærmest ydmygt i åbningen. Da der oven i købet også røg en bonde og senere to så det lidt bekymrende ud. Hele tiden holdt Senad dog gryden i kog, og som så ofte før set fik han pludselig et farligt initiativ nærmest ud af ingenting og vandt afgørende materiale via opfindsom udnyttelse af en ubehagelig binding i d-linien. Heller ikke Pers stilling så ud af meget efter åbningen, og han pådrog sig en lidt ubehagelig dobbeltbonde i f-linien, hvad Børge Fisker dog aldrig fik mulighed for at udnytte. Med få brikker tilbage på brættet snød Per sin modstander ved hjælp af en farlig fribonde i c-linien, der kostede afgørende materiale kort før tidkontrollen, mens Fisker havde travlt med at gnaske brikker på den anden fløj.

 6-0 til os og 2 partier tilbage. Kai mistede/ofrede tidligt en bonde, men havde dog masser af kompensation og så på et tidspunkt ud til at have et farligt initiativ mod Ketil Thomsens konge, det løb dog lidt ud i sandet, men Kai havde stadig nok gang i brikkerne til at kunne sikre sig et halvt point. Selv var jeg sidste mand tilbage mod den unge og bestemt ikke uefne Tor Joensen, der havde overtaget det meste af tiden. På et tidspunkt så det meget kritisk ud for mig, men jeg fik heldigvis tilstrækkeligt modspil og burde måske ikke have taget imod remistilbuddet i den ret afklarede stilling umiddelbart efter tidkontrollen.

 Et slutresultat på 7-1 kan vi dog ikke klage over, så nu er det med at holde koncentrationen i de sidste 2 runder, hvis det igen skal hedde divisionsskak fra næste sæson.

 

Jens Madsen