Klubbens 1. hold tilbage i divisionsrækkerne.

 Søndag den 2. marts 2014 drog 1. holdet mod Skive for at spille den sidste runde ved fællesstævnet i Mesterrækken. Modstanderen var Vorgod – på papiret en taknemmelig opgave. Før runden var vi 2½ points foran Skive 2 på andenpladsen, og de havde tilmed en sværere modstander end os i Viborg 2, så det skulle gå meget galt, hvis oprykningen skulle glide os af hænde, og der var da heller ikke på noget tidspunkt fare på færde. Kun referenten kunne ikke bidrage til løjerne med en sejr, men 7½ - ½ var da også en fornuftig afslutning på sæsonen.

 Per lagde effektivt for, Vorgods Knud Mathiasen var vist ikke rigtig vågen, da Per snuppede hans dronning efter kun 8 træk og ca. 20 minutters spil. Mon ikke det var sæsonens korteste parti i Mesterrækken? Herefter trillede  pointsene i en lind strøm ind på vores konto. Ove fik hurtigt godt og vel udlignet med sort i noget Kongeindisk, hvor hans sortfeltede løber blev kolossalt stærk. En lille kombination bevirkede, at Ove havde dame + løber mod 2 tårne, og da Peder Brøgger stadig var klemt helt i defensiven og ikke havde nogen aktive muligheder for sine tårne valgte han at strække våben. Sæsonens 7. ettal til Ove af ligeså mange mulige. Jo, vi skal være glade for vores solide 1. bræt.

 Også Senad vandt i sikker stil. Sædvanen tro en meget beskeden åbning med de hvide brikker, men fikse vendinger gav et par bønder i kassen, og Keld Johnny Olsen så efterhånden lidt rundtosset ud og måtte give fortabt overfor Senads hastigt avancerende frie a- + b-bønder. På bræt 7 fik formand Jens lov til at spille noget af det romantiske angrebsskak, han sætter så højt. Slapt åbningsspil af Frede Vistisen gav Jens lejlighed til at skinofre på f7 og splitte den sorte stilling helt ad. Heller ikke her var der tvivl om udfaldet.

 Ved siden af havde Kai heller ikke de store problemer mod Anders Dithlevsen. Efter roligt åbningsspil fik Kai efterhånden åbnet en livsfarlig diagonal ned mod den fjendtlige konge, og den hvide Vorgod kunne ikke i længden modstå presset. Peter K. fik også hurtigt overtaget mod Askov Hove, med merbonde og to tårne på syvende række var det ikke de store ben i at tage pointet hjem, selv om det måske kunne have været gjort hurtigere.

 Så stod det 6-0, og vel meget betegnende var det de to spillere, der vel set over hele sæsonen har mindst grund til at være tilfredse med deres præstation, der sad tilbage. Tummas sad der nu mest, fordi Vorgods Jesper Lund Thomsen var en anelse længe om at give op. Han ofrede en officer ret tidligt for et angreb, der aldrig rigtig blev farligt, selvom Tummas stod lidt presset. Med tiden vandt vor mand dog mere og mere materiale, og til sidst var det helt slut. 7-0 og referenten sad selv tilbage og ville selvfølgelig gerne også have bidraget til løjerne med en gevinst. Jeg forærede/ofrede igen en bonde i åbningen, denne gang var der nu masser af kompensation, desværre fulgte jeg tendensen i den seneste tids sløje præstationer og valgte i et par afgørende sekvenser de forkerte fortsættelser. Til sidst skulle jeg være godt tilfreds med, at Claus O. Hansen ikke rigtig gad mere og tilbød remis.

 7½-½ til os og en sikker 1. plads 5½ points foran Skive 2 blev slutfacit i den meget ujævne række, så vi levede op til favoritværdigheden. Det blev til 45 points totalt, mens Herning 3 og Vorgod lukkede leddet med hhv. 18½ og 15 ½ points.

Jens Madsen

 

J

Kai Jessen - Ove Kroll - Per Petersen - Senad Huskic

Jens Madsen - Tummas Jacobsen - Jens Sørensen - Peter Klemensen