|
Thys 2 Hold rendte ind i et stort nederlag i tirsdagens udekamp mod Vorgod.Treidjeholdet spillede 2-2 mod Struer i en på flere måder jævnbyrdig match . kollektiv nedtur for andetholdet Tirsdag den 11 december spillede Thy 2 på udebane mod Vorgod 1. Om det var den lange køretur, de hårde stole, eller noget helt trejde, der var årsagen,til at vi tabte til, en på papiret rimelig jævnbyrdig kamp med ½-7½!! skal være usagt Vi var faktisk godt med fra starten. Da Svend Aage efter ca. 2 timers spil fik vores første og eneste halve point, så det rimeligt ud de fleste steder. Men så begyndte det at gå helt skævt!! Oluf så først en mat i bunden da det var for sent. Det kostede en officer og senere partiet. Hans Jørgen kludrede i et lige slutspil med tårn og løber på hver side. Egon spillede sort i prøjsisk. Han vandt en officer, men i slutspillet lavede han årets buk og tillod Knud Mathiesen en uhindret bondeforvandling. Uffe faldt i søvn efter en tidlig kvalitets gevinst og mistede først kvaliteten, derefter en officer. Den første af vore 3 reserver var Torben. Han blev klemt med de sorte fra starten og kom aldrig rigtig med. 2. reserve var Jens Chr. Vangsgaard. Jens Chr. pressede sin kvindelige modstander næsten ud over baglinien og havde næsten gevinsten i hus. Pludselig gik det dog galt og endnu et parti gik den forkerte vej! Også Kent på 8. bræt havde en gunstig stilling. Dog var stillingen på uret ikke så gunstig! Så også her et rundt 0! Vi er dog ikke helt fortabt. Vi ligger nr 7 et halvt point efter Herning 3 og 3 point foran Morsø, der mangler en svær udekamp mod Kjellerup 2. Så vi må op på hesten igen og vise at vi hører til i A-rækken. Det bliver der mulighed for mandag den 14-1-08, hvor vi har hjemmekamp mod Kjellerup 2. Tredijeholdet i spændende og jævnbyrdig match Treidjeholdet var på udebane mod Struer 2 og det blev på flere måder en jævnbyrdig match. Som flere steder først blev afgjort i slutfasen. Vor nye mand Per Mouritsen var med for første gang og gjorde en god figur idet han vandt efter et lige parti som lignede remis langt hen af vejen. Pludselig vendte det dog da Per snuppede et par bønder og derefter vandt sikkert. Hans Jørgen Christensen vandt efter at hans modstander gik helt galt i byen allerde i starten. Han endte med at lave en gaffel der truede både konge dronning og et tårn og spillet var slut næsten før det var begyndt. Verner Jensen kom lidt skidt fra åbningen og fik problemer med udviklingen da modstanderen forhindrede hans rokademulighed.Senere kom han dog med igen og det så ud til at Verner til sidst kunne redde en remis, men desværre gik han galt i byen i slutspillet og tabte. Også Henning Jensen spillede et jævnbyrdigt parti og afslog et remistilbud på et tidspunkt. De endte i et slutspil med en to bønder hver på den ene side og tre hver på den anden. Desværre for Henning spillede han galt da de to bønder på dronnngfløjen var blevet til en og bønderne på den anden fløj skulle i aktion og det endte med at modstanderen vandt. Treidjeholdet spiller næste kamp d 13/1 hjemme mod Herning 4 | | |