5-3 sejr til Thys andethold i deres sidste kamp mod Ikast

Thy 2 - Ikast 1  5-3  

1 Oluf Jessen (1694)- (1870) Henning Pedersen 1-0 2 Svend Aage Ubbesen (1680)- (1645) Tonny Knudsen ½-½ 3 Egon Rysgaard Madsen (1433)-(1513) Jens Kristian Jensen 1-0 4 Poul H. Ladefoged (1500) - (1476) Poul Krabbe 1-0 5 Uffe Kallenbach (1491)- (1452) Kurt Nymann Olesen ½-½ 6 Henning Jensen (1258)- (1483) Steen Skovmose Vestergaard 0-1 7 Michael René Christensen (1234) - (1321) Bent Ravn Larsen 1-0 8 Kent Knudsen (1278) -(1288) Henrik Jensen 0-1


Som man kan se af ovenstående slap Thy 2 ret godt fra 7. og sidste runde i A-rækken. Med sejren på 5-3 lykkedes det akkurat at overtage 5. pladsen fra aftenens modstander fra Ikast. Iøvrigt kan anbefales at man klikker ind på: http://www.9hk.dk/. Her kan man læse alt hvad der er værd at vide om årets holdturnering.

En god præstation på 1. bræt var medvirkende til vores sejr. Oluf spillede agressivt og Henning Pedersen blev til sidst helt mast på kongefløjen. Svend Aage og Tonny Knudsen var begge i det fredelige hjørne og man enedes om remis uden de store sværdslag. Egon vandt i kun 13 træk over Jens Kr. Jensen, det spillede alt for sorgløst i åbningen og blev helt mast. Poul var ude i noget af et maraton parti. Med kvalitet og bonde i overvægt ledte han længe efter gevinsten og fandt den da også tilsidst!

Uffe kom, efter at ha` stået tvivlsomt, ud i et remis-slutspil, som ingen af parterne fandt grund til at bruge yderligere kræfter på. Henning, den første af 3 reserver, kæmpede godt mod den rutinerede Steen Vestergaard, men måtte efter en lang forsvarskamp opgive. Reserve nr. 2, Michael, var mere heldig. Bagud med 2 bønder og i kraftig tidnød så det ikke godt ud. Men Bent Ravn Larsen kiksede gevinstførelsen og med tidskontrollen overstået havde Michael pludselig en ekstra officer. Kents modtander kendte ikke meget til åbningsspil og Kents stilling var overlegen. Desværre fandt Kent ikke en vindende fortsættelse og endte med at tabe på tid.

Tilbage