5½-2½ nederlag til 2' holdet.

Thy 2 startede denne sæsons holdturnering i Holstebro mod Holstebro 2. Efter ratingtallene en jævnbyrdig match. Det kunne vi dog ikke helæt leve op til!

På 1. bræt gik Jesper frisk til sagen mod Sigurd Rindom. Et kvalitetsoffer så lovende ud, men Jesper fandt ikke en vindende fortsætelse og måtte opgive. På bræt 2 plukkede Aksel Hansen en bonde fra Hans Jørgen og i slutspillet med L+S mod Aksels løberpar kunne stillingen ikke holdes. Også Uffe tabte et slutspil med en enkelt bonde i undervægt. På 4. bræt var holdlederen ude i et spændende bondeslutspil. Desværre valgte jeg den forkerte fortsætelse da gevinstmuligheden var til stede. Det halve point kom dog i hus!

Også Oluf spillede remis. Han vandt en bonde og  siden en til, som dog var noget giftig. Holstebros Steen grønborg truede mat og Oluf måtte give dronning for tårn for at undslippe. Et par farlige fribønder redede dog det halve point for Oluf. På 6. bræt kom endnu en remis. Svend Aage Kunne  ikke omsætte en merbonde til afgørende fordel og da han klattede bondeb væk var Pointdelingen en realitet. Vores 7. bræt var besat af Torben, der slet ikke fik sin kongegambit til at fungere. Efter at ha` ofret 3 bønder uden at få særligt angreb ud af det gjorde Holstebros Peter Grønbæk sin bondeovervægt gældende og vandt uden de store problemer. Aftenens lyspunkt var Freddy, der med en simpel kombination vandt et tårn og dermed partiet.

Altså nederlag på 2½-5½. Ikke for godt når forventet score var 4.81-5,19 i vores favør. Men vi kommer igen i næste runde, som er hjemme mod Aulum.




Tilbage