Sejr til 2' holdet - trods alt- 4½-3½.

Mandag den 23. november var det tid for sæsonens første hjemmekamp for THY 2 i A-rækken. Det var Aulum der kom på besøg. Sidste sæson vandt vi 6-2 i Aulum og en gentagelse ville selvfølgelig være velkommen! Desværre kludrede holdlederen med opstillingen, hvilket kom til at koste et point. Men heldigvis ikke sejren!

Det efterfølgende referat bliver lidt mangelfuldt da referenten var på en lille taxatur til Mors under kampen!

På 1. bræt var Rune oppe mod den stærke Keld Sandal Pedersen (1955) og måtte indkassere et nederlag. På bræt 2 mødte Jesper den ligeledes ret stærke Ivan Hesselholt. Efter at ha` stået lidt klemt lykkedes det Jesper at hive et ½ point i land.

Uffe var oppe mod den tidligere Struer og Sct. Jørgen mand, Finn Gasseholm. Gasseholm vandt tidligt en bonde, men Uffe kæmpede sig tilbage og kunne efter en kvalitetsgevinst sikre sig hele pointet. Flot Indsats! Undertegnede var oppe mod Aulums mangeårige formand, Che. Ertbjerg. Ertbjerg spillede aggessivt med lang rokade i fransk. Han fandt dog ikke en vindende fortsættelse og havde ofret materiale. Så også her 1 point til Thy.

I Olufs parti mod Erik Pilgaard var der ikke det store på færde og man delte forholsvis tidligt. Også Sv. Aage spillede remis uden de store sværdslag.

På bræt 7 var Poul desværre kommet en plads for langt ned og hans flotte angrebssejr bliver i resultatet ændret til 0. Jeg mener dog at Poul beholder den indtjente rating. På 8. bræt var Torben opsat på at revancere sig for den lidt blodfattige indsats i Holstebro. Det lykedes til fulde da Aulums Lauruds Buskbjerg aldrig rigtig kom ind i partiet.

Altså 5½-2½ til os. Det bliver så næsten sikkeret ændret til 4½-3½, hvilket vi godt kan leve med. Men en ærgerlig måde at miste 1 point på!

Næste runde er hjemme mod det meget stærke hold fra Viborg 2. Ser man på ratingtallene har holdet næsten divisions styrke. Men vi vil selvfølgelig forsøge at drille dem så meget som muligt!

Egon Madsen, holdleder THY 2




Tilbage