Menu
Forside |
|
THY SKAKKLUB. Nyheder Med blandede
følelser.......
Holdskak søndag den 2-12-2012. Viborg 2-Thy 2
Endnu en svær kamp for 2. holdet. Forventet
score 6,12-1,88 i Viborgs favør. Som man vil se af
nedenstående fik vi 2 point hvilket jo var som forventet. Men
med lidt mere held/skarphed kunne vi godt have fået flere
point på kontoen.
På 1. bræt var undertegnede oppe mod
holdturtneringsleder Morten Fabrin (1992). Jeg kom aldrig rigtig igang
mod den stærke Fabrin og afsluttede med at miste min dronning
efter en grov fejl.
På bræt 2 var Hans Jørgen
Raunborg anderledes skarp. Viborgs Thomas Højbjerg Pedersen
(1877) angreb Hans Jørgens konge i en stilling med
uligefarvede løbere. Viborg manden ofrede materiale i
forvisning om en snarlig mat. Men et par mellem skakker gav Hans
Jørgen mulighed for at forsvare det kritiske felt og
køre pointet i hus. Flot spillet!
3 bræt Uffe lagde hårdt fra land.
Fik med hvid en dækket bonde på f7! Desværre
havde Uffe forsømt sin udvikling og Viborgs Anders Revsgaard
Andreasen (1767) kunne aflive bonden og stabilisere sin stilling. Jeg
så ikke hvad der skete til sidst. Men 1-0 til Viborg-manden.
Som 4. bræt havde vi Svend Åge. En
smart kombination tidligt i midtspillet gav en officer til vor mand.
Michael Bach (1722) valgte derefter at opgive. Et dejligt point.
Bræt 5 Henning Jensen kom aldrig igang mod
den unge Tor Joensen (1700). Henning fik en svag bonde i
åbningen. I forsøget på at forsvare denne
bonde mistede Henning en officer og der var ikke mere at komme efter.
På 6 bræt havde vi Hans
Jørgen Christensen. Et langt sejt parti med Byrial Jensen
(1545) endte med tårnslutspil. Stillingen var remis, men Hans
Jørgen var nok lidt træt efter 5½ times spil
og spillede desværre forkert og tabte. Rigtig
ærgerligt!
Ærgerligt var det også på
bræt 7. Finn pressede hele partiet Martin Høj Hansn
(1800). Desværre fandt han aldrig det helt afgørende
og tillod tilsidst Mantin at trænge ind i sin stilling. Efter
5 timer og 55 min måtte Finn desværre opgive.
Også Kent på 8. bræt havde
gode muligheder for point. I en stilling hvor Kent stod klart bedst
fandt han den rigtige plan og ville dublere sine tårne i
f-linien med stor fordel tilfølge. Desværre kom det
ene tårn under denne manøvre til at stå i
slag. Børge Fisker (1494) sagde tak og Kent valgte
selvfølgelig at opgive. Ærgerligt igen!
Altså 6-2 til Viborg som forventet. Men godt
kæmpet over hele linien. Kun Henning og undertegnede var ikke
i nærheden af point. Næste kamp er Hjemme mod Herning
2 13-1-2013.
Egon Madsen, holdleder Thy 2
Se flere nyheder Her Ideer og forslag til denne site sendes til Webmaster |
|