|
3 Holdet spiller atter uafgjort trods en forhåndsgave fra Aulum . 3 Holdet skulle i aftes i ilden mod topholdet Aulum. En vanskelig opgave på papiret, men Aulumfolkene gav os en forhåndsgave ved kun at stille med 3 mand. De insisterede på at det var 1 brættet der skulle sidde over og sådan blev det. Altså en velkommen håndsrækning i en svær match.og en nem aften for 3 holdets førstebræt Per Mouritsen der kunne tilbringe aftenen med at studere sine holdkammeraters partier og tillige 2 holdets der samtidigt spillede hjemmekamp mod Herning. Ellers var det småt med ting at glæde sig over. Hans Jørgen Christensen spillede dog på fjerdebrættet et godt parti og fik held af at presse sin modstander så meget at han skulle kæmpe med at forsvare sin stiiling i slutspillet.Til sidst kunne han ikke stå for presset længere og Hans Jørgen Kunne velfortjent indkassere et 1 tal efter et god indsats. Jørgen Thomsen på andetbrættet spillede et meget langt parti og var sidst færdig. Det virkede længe ret jævnbyrdigt men i slutspillet måtte Jørgen bruge kræfter på at erobre modstanderens fjerne fribonde hvilket resulterede i at han ikke kunne forhindre modstanderen i at tage hans bønder på den modstatte fløj. Modstanderen kunne stille og roligt plukke bønder og vinde. Henning Jensen på treidjebrættet overså ret tidligt en skak med dronningen da han tog en bonde som modstanderen stillede ham i udsigt. Han mistede en løber for bonden, ved den lejlighed men spillede dog fortrøstningsfuldt videre Senere kom han stillingsmæssigt bedre med men mistede senere et tårn da han snuppede en bonde mere. Han overså at modstanderen kunne slå sit tårn med kongen da han havde stirret sig blind på det mulige kongetræk han havde forudset. Med udsigt til så stor materiel difference valgte Henning at strække våben. 3 holdets sidste kamp er på udebane den 17 april mopd Kjellerup 4 | | |