Årets Dm i skak nærmer sig sin afslutning.

Årets Dm nærmer sig sin afslutning.Denne påskesøndag bød på næstsidste runde i alle grupper.
Per bragte sig i en fordelagtig position i veteranklassen, ved at vinde over Hans Peter Rasmussen, Ålborg (1863) i et parti hvor der vel aldrig var tvivl om udfaldet.Fra caro cann drev spillet over i firebondevarianten i kongeindisk som Per spillede særdeles aggresivt.Per fik en bonde placeret solidt på e6 og spillede sin g bonde frem, og hans modstander blev stille og roligt pakket fuldstændigt sammen og kom ydermere i alvorlig tidnød.Per ofrede en officer på et tidspunkt hvor modstanderen kun havde 10 minutter tilbage til omkring 14 træk og fik et voldsomt tryk på kongefløjen, blandt andet i kraft af en binding af en springer.Til sidst overskred modstanderen i en stilling hvor han måtte ofre dronningen for at undgå mat.
Også Jens i mesterrækken vandt. Hans modstander, Thomas Høj Jensen, Aalborg (1885) havde et vist postionelt overtag, men så pludselig syner da han mente at han kunne sætte Jens mat med et tårnoffer på e6, hvor Jens var lidt blød. Han havde dog overset at kongen kunne gå i hjørnet, og med udsigt til at spille videre med tårn mindre opgav han.
Jesper Nielsen vandt uden kamp da hans modstander kom over en time for sent til partiet.
Uffe havde de hvide mod skives Jørn Hviid Christensen (1665) i en hollandsk opstilling.Han mistede et par bønder i åbningen,og kom aldrig rigtigt tilbage i partiet. Jørn undlod at rokere og forsøgte sig med et angreb på kongefløjen der dog ikke rigtigt slog an. Så istedet vandt han stille og roligt på sin materielle fordel. En god og solid præstation af Skive manden.
Det har ikke været Jørgen Thomsens turnering, han har generelt spillet et stykke under sit nivau.Også idag hvor han mødte den unge Lasse Luther, Jetsmark (1153) Jørgen lavede en fejl i åbningen og mistede en bonde, siden snuppede den unge vendelbo en mere,og Jørgen forsøgte med forskellige trikcs at ændre spillet, dog uden held.Lassse spillede sikkert og undgik alle fælder behændigt for til sidst at krydre indsatsen med et flot kvalitetsoffer.
Freddys Præstation har også været noget svingende ved dette DM. Idag skulle han prøve lykken mod Per Kajhøj Krogh,Grenå (1269).Det startede også udemærket.i åbningen foretog Freddy nogen lidt mærkelige manøvrer (a3 La2) men kom alligevel tilbage efter at være trykket lidt i starten, da der blev byttet nogen brikker af. Han fik en fri bonde på d6 og fin pres på dronningfløjen.På et tidspunkt vurderede flere af "uglerne" at Freddy var ved at vinde, men så gik der kuk i timeplanen.Freddy mistede en officer og modstanderen kom stærkt tilbage. Til sidst kunne han med en springergaffel på konge- dronning tvinge Freddy til at ofre en Kvalitet således at han kom et helt tårn bagud.Og så var der ikke så meget mere at stille op.

Uffe Kallenbach mod Jørn Hviid,Skive i 6 runde

Kent fik et oversidderpoint, hvilket ærgede ham lidt .Oversidderpoint i slutfasen er tegn på at præstationen har været jævnt dårlig, hvilket meget godt stemmer overens med sandheden. En sejr med de hvide i morgen kan pynte lidt på resultatet men ikke slette helhedsindtrykket af en indsats under middel.
For Michael derimod er situationen lige omvendt. Han kan bryste sig af en rigtig solid præstation, med sikkert spil, og selvfølgelig også med det held der skal til.Med sejren idag over Per Lykke Porsgaard, Kolding,(1399) overtog han førstepladsen et halvt point foran sine nærmeste forfølgere. med bare en remis i morgen er førstepladsen sikker.Idag var det heldet der var den mest dominerende faktor.Han spillede engelsk med de hvide brikker og spillet var i balance langt hen af vejen. Michael forsøgte sig også med et remistilbud, der fik samme arrogante behandling som Kents i første runde.Men dene gang blev afslaget efterfulgt af et direkte tabstræk,der kostede en dronning,hvorefter han opgav.

Tilbage