Dm sluttede i dag for vores 8 udsendte.

I dag spilledes sidste runde af Dm i Aalborg.
Per kunne med en sejr idag over Jørn Moestrup, Læseforeningen (2027) have sikret sig førstepladsen. Men han følte sig træt og uoplagt i dag og spillelysten var ikke rigtigt til stede så han modtog ret tidligt et remistilbud fra modstanderen, hvilket skulle vise sig at række til en andenplads på korrektion foran Holger Vestergaard, Herning, der opnåede samme score 3½ af 5. Han måtte dermed afgive 6 ratingpoint og kom ned på 2089.
Jens Sørensen var nok uden reelle præmiechancer,men havde stadig æren at kæmpe for. Han kom også godt fra start mod Jan Nordenbæk Pedersen,sydøstfyn (2215) og stod hele tiden i overkanten i et midtspil med dronning og to tårne.Der blev byttet af til et tårnslutspil der så ret lige ud men, da Modstanderen stillede an til en tårnafbytning i centrum, hoppede Jens i en fælde, som iøvrigt også flere af uglerne, idet han mente at kunne ofre tårnet for at få en fribonde i mål.Han glemte dog desværre at tårnet via en skak på 1 række kunne komme i nakken på fribonden, hvorfor han opgav.Jens sluttede på 3 point af 7 men fik da en ratinggevinst på 17 ud af anstrengelserne, og kom på 1917.
Uffe i basis 7-1 forsøgte sig med Sämischvarianten i kongeindisk og kom i ud i et et ret lige spil mod Steve K. Dahl Aalborg (1524).Det blev dog spillet helt til ende før parterne enedes om remis.Uffe sluttede med 3½ af 7og en ratinggevinst på 7, til 1578.
Jesper tabte desværre endnu en gang og sluttede på beskedne 2 point. Han kom egengtlig udemærket fra start men lavede en fejl i midtspillet.På trods af den beskedne pointhøst kunne han alligevel tage hjem med 3 ratingpoint til 1634.
For de fire deltagere i basis 7-2 har dm vel været en blandet fornøjelse måske lige bortset fra Michael der hele vejen igennem har spillet solidt og sundt og udnyttet sine modstanderes fejl.Han sikrede sig idag førstepladsen i gruppen med en remis i bare 8 træk mod Per Kajhøj Krogh Grenå. (1269).En forståelig og naturlig beslutning når man dermed sikrer sig førstepladsen på korrektion med 5½/7 .I tilgift får han en kæmperatingfremgang på hele 189 point til 1443. Fortjent må man sige, han har spillet langt over sit ratingtal i denne turnering.
Freddy Holler vandt i dag over vort tidligere medlem Kamel Berrayenne nu Aalborg (1165) i , må man sige ret sikker stil.Han vandt en officer og førte slutspillet med to tårne og løber mod to tårne sikkert i mål. Han sluttede med 4/7 og måtte dermed afgive 29 ratingpoint og kom ned på 1389.
Kent måtte nøjes med remis idag, hvilket når sandheden skal frem, og det skal den jo, han nok kan være mest tilfreds med.Det er rigtigt træls at spille mod sine egne åbninger. Der gik lidt kuk i den hvide kongeindiske stilling da kent efter længe at have overvejet andre alternativer, Sämicsh eller firebondevarianten, valgte den klassiske opstilling med Sf3 og d5 og hans modstander Jørgen Michael Kolstrup, ålsgårde (1191) udnyttede chancen til at få en rigtig god angrebsstilling stillet op, hvorfor kent skyndte sig at tilbyde remis. Lidt uforståeligt modtog modstanderen, og den efterfølgende analyse viste da også at der var rigtigt mange gode muligheder i stillingen. Desværre flest for sort.
Kent sluttede på 3½ af 7 og en beskeden ratinggevinst på 11, men som turneringen har formet sig, kan man nok ikke forlange det bedre
Jørgen Sluttede også af med en halv mod Erik Asmund Gråsten (1453). Jørgen kom bedst fra start i et kompliceret midtspil og havde angrebschancer hvorfor han i første omgang afslog modstanderens remistilbud. Få træk senere var det dog ikke så klart så næste gang var det ham der tilbød. Jørgen sluttede på 2½ og måtte afgive hele 106 ratingpoint til 1303.

For nogle få af deltagerne sluttede påskens Dmstævne på Aalborg stadion hvor Aab hjemme spillede uafgjort 0-0 mod OB i en trist affærre ikke mindst set med fynskfarvede briller og hvor udeholdet, som referenten nok kan være bedst tilfreds med resultatet.



Jørgen Thomsen mod Erik Asmund i sidste runde

Det har været en rigtig god og velarrangeret turnering som de Aalborgensiske arrangørere skal have stor ros for.Det hele forløb gnifningsfrit og med lynhurtig opdatering af resultater og rundelægning.Og ikke mindst i megt fornemme omgivelser på hotel hvide hus i Aalborg Bortset fra et par episoder hvor den forholdsvis nye mobiltelefonregel kom til diskussion og anvendelse forløb turneringen roligt og smertefrit under den kyndige turneringsledelse.

Tilbage