Afbudsramt 5 runde spillet

5 runde af Nordthy open blev spillet i går aftes.
I gruppe et afvikledes bare to partier. Egon Madsen fandt endelig det gode spil frem igen efter en ikke alt for overbevisende indsats i holdturneringen og spillede en rimeligt fredelig remis med Svend Aage Ubbesen.
Jens Sørensen vandt ikke helt fortjent over Oluf Jessen, hvor det til Olufs uheld var ham der lavede den sidste fejl, det jo som alle ved er så vigtig at undgå.

I Gruppe 2 Vandt Michael Christensen uden de store problemer over vort nye medlem Flemming M Nielsen.
Fritz Tei tabte Hurtigt, tilsyneladenede efter en grov fejl, eller også er det de nye rygeregler der har en skidt indflydelse.Det vides ikke med sikkerhed, men for Henning Jensen lunede det sikkert med en sejr efter skuffelsen i sidste runde af holdturneringen.
Hans Jørgen Christensen havde endelig chancen for at få et helt point ført på kontoen,da han i vanlig aggresiv stil fik spillet sig til et yderst ideelt udgangspunkt med officer mere.Senere i slutspillet med to tårne og løber mod dronning, gik han dog galt i byen og satte det hele over styr .Søren Fredsøe var ikke sen til at udnytte muligheden og vendte det hel til sin fordel.
Jørgen Thomsen kom ud i en lang match mod unge Kristoffer Søholm, og kæmpede forgæves til det sidste i et slutspil med bonde mindre.
Klubkammeraterne Martin Beck og Bjarne Guldberg spillede et ret lige parti der til sidst blev givet remis.

Næste runde spilles Mandag d 27/3 2006

Tilbage