Menu
Forside

 
Velkommen.
THY SKAKKLUB.



Nyheder

 30-10-2012

Thy 2, som i denne sæson er rykket op i mesterrækken, startede søndag den 28 oktober sæsonen på udebane i Ringkøbing. Første (og skulle det vise sig, eneste) sejr kom inden vi kørte hjemmefra. Nemlig den at det lykkedes at stille med 8 mand!
 Vi skulle dog ha` haft mindst en sejr. Undertegnede var så gavmild at tilbyde remis i klar gevinst stilling. Efter et parti hvor jeg efter lidt unøjagtigt åbningsspil havde fået stilligen op på noget jeg vurderede ”ret lige” tilbød jeg remis. Modstanderen rev nærmest armen af mig og sagde at det var han da glad for. En helt åbenlys springermanøvre ville i løbet af 3-4 træk enten vinde en officer eller medføre mat!
 Hans Jørgen Raunborg spillede også remis. Her var der dog ikke så megen dramatik. Et stilfærdigt parti uden de store angrebsforsøg fra nogen af siderne endte med en naturlig pointdeling.
 MIchael var på bræt 3 oppe mod den tidligere Struer formand Jan Andreasen. Michael mistede en bonde i det tidlige midtspil og udnyttede desværre ikke en senere mulighed for at få den tilbage. Til sidst blev Andreasens bondeovervægt på dronningfløjen afgørende. Så 0-1
 Så går vi til den første af 5 reserver! Torben mistede hurtigt sin rokade og lidt senere en kvalitet. Han kæmpede dog forbilledligt og fik ved koncentreret spil stillingen vekslet til et tårnslutspil med en bonde under. Desværre lykkedes det ikke at holde sammen på stillingen og også på 4 bræt sejr til Ringkøbing.
 På 5 bræt var Hans Jørgen Christensen oppe mod en meget uortodoks spillende Søren Krøjgaard. Hans Jørgen vandt en kvalitet i åbningen og kunne ha` fået yderligere materiale. Desværre valgte Hans Jørgen en forket plan og angreb Krøjgaards lange rokade. Inden dette angeb blev farligt havde Køjgaard rendt Hans Jørgens kongestilling overende. Men spændende parti!
 På 6 bræt var Finn oppe mod den ret stærke Knud Erik Søgaard (1646). Finn kom lidt under pres, men holdt balancen. Der blev afviklet til bondeslutspil. Søgaard havde tærren overvægt, men Finn forsvarede sig korrekt og sikrede sig ½ point. Flot spillet.
 Kent spillede også remis. Her nåede man dog ikke til bondeslutspil. I en lige stilling hvor begge parter skulle passe på enedes man om remis
 I Daniels parti var der mere gang i sagerne. Vor mand mistede tidligt en officer for 2 bønder, men fik den senere tilbage igen. Daniel spillede aggressivt men fik desværre sin dronning fanget langt inde i modstanderens stilling.
 Altså nederlag på 2-6. Vi kunne godt med lidt held ha´ fået 1-1½ point mere. Men alle kæmpede godt og vi er igang. Næste kamp er 18 november hjemme mod Vorgod.
 
                                                                                        Egon Madsen, holdleder Thy 2




Se flere nyheder Her

Ideer og forslag til denne site sendes til Webmaster


   
Aktuelt

Spil skak online


eskak.dk

Klik her for at gå til DSU's hjemmeside

Klik her for at gå til Dansk skaksalgs hjemmeside

klik her for at gå til Nørresundby skakklubs hjemmeside

Klik her for at gå til fide´s hjemmeside

klik her for at gå til chessbase´s hjemmeside

Klik her for at gå til new in chess's hjemmeside